Forældre/barn rytmik


Lærer, tid og sted:

Hanne Lyders

 

Tirsdag på Musikskolen

Onsdag på Kilden

 

Hold efter alder:

1½ -2 år: kl.16.00-16.45

3 årige:    kl.16.45-17.30

4-5 år:      kl.17.30-18.15

 

RytmikFælles sangskat

Her har I mulighed for sammen at grundlægge jeres fælles sangskat, samt lære forskellige drama- rytmik og sanglege i kan bygge videre på derhjemme.

 

Hvorfor skal der voksne med?

Den voksne er et vigtigt redskab for barnet, dels som hjælp til at udføre de beskeder der bliver givet, men også som partner i mange af aktiviteterne. Derfor er undervisningen tilrettelagt udfra at alle børn har en aktivt medvirkende voksen til hjælp og støtte.

 

Vi spiller også på instrumenter

Vi lægger ud med de grovmotoriske instrumenter: tromme og marimba, samt små rasleinstrumenter.

Senere arbejdes med mindre rytmeinstrumenter når børnene kan håndtere disse.

Desuden bruges forskellige remediertil sange, lege og danse.

 

Alder ved sæsonstart

Undervisnings forløbet er tilrettelagt  specifikt til de forskellige aldersgrupper, kravene til børnene stiger gradvist, dels i løbet af sæsonen men også fra hold til hold.

 

Barnet skal være 1½, 3 el. 4 år ved sæson start.

 

Det er vigtigt for det samlede undervisningsforløb at børnene er på nogenlunde samme udvikingsstadie. Ved tilmelding tilmeldes enten Musikskolen eller Kilden, Musikskolen fordeler derefter i samarbejde med Underviser Hanne Lyders børnene på holdene efter alder.

 

 
 
 
 
 
 
 
Gå til brøndby kommunes hjemmeside

Brøndby Musikskole, Tornehøj 1, 2605 Brøndby,

Tlf. 4328 2050, E-mail: musikskolen@brondby.dk 
Ean-nummer 5798009006691