Nyhedsmail januar 2018

Indhold:


Årsnåle
Med hjælp fra Musikskolens støtteforening kunne vi for nogle år siden begynde at uddele årsnåle ud til elever der har gået 5 – 10 – eller 15 år på Brøndby Musikskolen. Nålene er pins med Musikskolens logo og de findes i bronze, sølv og guld.

Fra Musikskole sendte vi inden Nytårskoncerten besked til de elever som i år skal have 5, 10 og 15 årsnåle. I år uddeler vi 23 nye 5-års nåle, 3 nye 10 års nåle og 1 ny 15 års nål.

Har du gået mere end 5 år på Musikskolen og har du endnu ikke fået din årsnål så må du kontakte Musikskolen så sørger vi for at du får den rigtige årsnål. Hvis du er i tvivl kan du gå ind på dine stamdata og se under fanebladet historik hvor lang tid du har været elev på Brøndby Musikskole

Babyrytmik
Nye hold til babyrytmik er startet torsdag d. 11. januar. Der er stadigvæk plads på holdet så gå ind på Musikskolens hjemmeside og tilmed den ”lille ny”. Husk det er barnet der skal tilmeldes mor eller far der er med er værge.

Torsdag kl. 10.45-11.30
på Brøndby Musikskole
Tornehøj 1

BG rock
Igen i år afholder Brøndby og Glostrup Musikskoler en fælles bandkoncert på Forbrændingen i Albertslund.

Fredag d. 26. januar kl. 19.00
Forbrændingen i albertslund.
Vognporten 11, 2620 Albertslund

BG rock er også gået hen og blevet til en af de traditioner som Brøndby musikskoles band ser frem til. I år deltager følgende Bands fra Brøndby: The Sign, Brun Sovs, No Name, Jazzexplosion og Brøndby Musical. Billetprisen er 40,- kr. Billetter kan købes på billetnet eller ved indgangen, hvor der kan betales med mobilpay.

Workshop med The Orchestra
Den årlig musikmesse som musikskolerne på Vestegnen igennem flere år har arrangeret i januar måned vil i år som noget nyt bliver erstattet af en workshop med det professionelle bigband ”The Orchestra”. Workshoppen er for de øvede elever på musikskolerne. Vi vil gerne give vores elever en ekstraordinær og lærerig musikalsk oplevelse og et motiverende boost med et professionelt orkester. The Orchestra er et af Danmarks absolut bedste professionelle bigband, mange af dets medlemmer er kendte musikere på den danske jazzscene. Tanken er at eleverne skal opleve at det samlede orkester spiller på et højt niveau, ligesom eleverne får mulighed for en dialog med det professionelle orkesters musikere.

Hele arrangementet finder sted lørdag den 3. februar. Det slutter med en koncert kl. 14.00 hvor først fællesnumrene bliver spiller og hvor The Orchestra derefter selv spille en række numre. Workshop og koncert finder sted på

Egholmskolen
Egholmvej 19
2665 Vallensbæk strand

I efteråret arbejder vi for at få et tilsvarende arrangement for de klassiske elever med et professionelt symfoniorkester.

KULTURLAB
Igen i år er Musikskolen med når der afholdes KULTURLAB i Brønden i skolernes vinterferie. Det er gratis vinterferieaktivitet for børn og unge med elektronisk musik, dans, sammenspil, streetart, design og kunstmaling.

Der er aktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10.00-15.00.

Programmet for Kulturlab kan findes i løbet af den kommende uge på Oplev Brøndby, og der vil være flyere i Kulturhus, Musikskole, skoler mm

Koncert med Hess – Winter – Huntley
Torsdag den 15. februar
kl. 19.00
Kulturhuset Brønden
Brødby Strand centrum 60

Tre musikere som alle har turneeret over det meste af verden, har mange Cd-udgivelser og deltaget i spændende projekter. Men også tre musikalske venner som nyder at spille sammen og har en speciel indbyrdes forståelse bygget op gennem mange år.
Emil Hess - saxofoner og basklarinet - lærer på Brøndby Musikskole
Niklas Winter – guitar
Richard Huntley - trommer

Klaver tilbud
Der er flere instrumental- og sangelever der har spurgt om det var muligt også at komme til at spille klaver. Efter vinterferien vil Musikskolen derfor som et forsøg starte et klaverhold for instrumental-/sangelever der allerede modtager undervisning på Musikskolen. Undervisningen vil foregå i et nyindrettet klaverlaboratorium på Musikskolen med 5 klaver og der kommer til at være plads til 4 elever på holdet. Vi har købt Roland el-klaverer til klaverlaboratoriet, noget af tiden vil alle spille sammen og noget af tiden spiller eleverne alene med høretelefoner. Holdet vil få 45 minutters undervisning tirsdag eftermiddag. Prisen for at deltage vil være 340,- kr. der opkræves med betalingen i april måned.

Forudsætningen for at tilmelde sig holdet er at man allerede har gået til undervisning i nogle år på Musikskolen.

Vi vil i starten af februar sende besked ud til de elever som kan tilmelde sig dette hold.

23/01/2018