Opstart august 2019

Nu nærmer starten på den nye musikskole sæson sig. Hen over sommeren har håndværkerne haft travlt med at indrette den nye Musikskole på Horsedammen 42. Som forventet er alt ikke gået helt efter planerne, men vi regner med at starte op med de første elever fredag den 23. august. Lige nu står alle Musikskolens instrumenter, kontor, mm klar til at blive flyttet, vi håber at have flyttet det meste i starten af uge 34 så de første uger må man forvente at vi ikke har fået alt på plads, men lokalerne og Musikskolens lærere vil være klar til at tage imod alle eleverne. 

Uge 33 og 34 står derfor i flytningens tegn så det er ikke sikkert at vi har mulighed for at tage telefonen, vi opfordrer alle til at brug Musikskolens mail: musikskolen@brondby.dk hvis der er et spørgsmål, den ser vi flere gange om dagen og vil besvare henvendelser så hurtigt som muligt. 

I den kommende tid vil Musikskolens lærere være igang med at lægge skema, vi beder om forståelse for at alle ønsker ikke kan imødekommes men vi prøver at tage så mange hensyn som muligt.

07/08/2019