Valg til Musikskolens brugerråd

Til forældre og andre interessenter - vi har brug for dig i Musikskolens brugerråd.

Vil du have indflydelse på Musikskolen - som det gode tilbud til dit barn, som den gode samarbejdspartner for vores folkeskoler, og som en vigtig del af Brøndbys kulturliv? Så er det nu, du skal stille op til det nye brugerråd. Vi har brug for:

  • en repræsentant for elevernes forældre
  • en repræsentant for folkeskoernes musiklærere
  • en repræsentant for skolelederkredsen
  • to elevrepræsentanter

Hertil kommer en repræsentant for musikskolelærerne og en for Musikskolens støtteforening.

Du skal regne med 3-4 årlige møder på Musikskolen efter almindelig arbejdstid, hvor du både er med til at sikre Musikskolens fremtidige udvikling og den gode, hyggelige og lærerige hverdag på Musikskolen. Er du interesseret, så skal du meddele dit kandidatur på musikskolen@brondby.dk seneste fredag d. 28. august. Der afholdes valg ved personligt fremmøde og stemmeafgivning på Musikskolen tirsdag d. 1. september kl. 17.00. Der kan kun stemmes indenfor relevant personkreds (forældre på forældre, lærere på lærere osv.), og der kan stemmes på vegne af andre med fremvisning af skriftlig fuldmagt.

Vi takker på forhånd for jeres opbakning til det nye brugerråd.

 

06/08/2020