Brøndby Bigband

Brøndby Bigband orkester undervisning musikmesse 14

Vi er et ungdoms bigband med en sangerinde foran en blæsergruppe bestående af saxofoner, trompeter og basuner, en rytmegruppe, med klaver el-guitar, el-bas og slagtøj.

Vi er et øvet orkester som du kan spille med i når du har spillet i blæserorkesteret og nu skal videre.Vi spiller swing, latin og svedige funk numre. Bigbandet råswinger og der er masser spilleglæde. Vi arbejder med akkord- og skala teori, voicing og meget mere.

Hvert andet år, cirka, har vi en gæste solist med, det har været Cæcilie Nordby, Sigurd Barret og basunisten Steen Hansen. 
Bigbandet spiller ved alle Musikskolens store arrangementer, nytårskoncerten og afslutningskoncerten ved Brøndby Strand kultur weekend og hvert år ved Copenhagen Marathon. Vi har været til Bigband battle og deltager ofte i Musikskoledage i Tivoli. Vi har rejst til Berlin og flere gange til Prag.

Bigbandet øver på Musikskolen hver Mandag 19.10-21.00
Lærer: Søren Larsen og Hendrik Jørgensen.