Orkester og sammenspil

Det er i sammenspillet med de andre at du rigtig får brug for alt det du har lært og øvet dig på.

Når du spiller sammen med andre øver du dig i at lyttte og være opmærksom på det de andre spiller, derfor er sammenspillet vigtigt for dig når du skal lære at spille på et instrument. I sammenspil arbejder du med noget du ikke kan lære alene med en instrumentallærer.

På Musikskolen har vi rigtig mange forskellige sammenspils tilbud, så der er også et der passer til dig, og der hvor du er i din musikalske udvikling. Er du elev på Brøndby Musikskole kan du være sikker på at møde andre børn og unge der spiller ligesom dig - fordi du automatisk bliver tilmeldt et sammenspilshold.

Udover at spille musik har vi det rigtig sjovt, vi har hvert år en weekend tur for alle skoleorkestrene og vi forsøger hvert år at have et af de større orkestre på en rejse.