Reglement

Reglement for Brøndby Musikskole 

§1:
Musikskolen er åben for alle, der er bosat i Brøndby kommune. Til instrumentalundervisning dog kun børn og unge indtil 25 år. Elever udenfor Brøndby kommune kan i samråd med læreren optages på sammenspilsholdene i det omfang der er plads på det.

§2:
Musikskolens sæson går fra medio august til medio juni.
Der er 36 undervisningsgange i sæsonen, forældre/barn rytmik er på 34 uger
Der kan tilbydes hold med kortere forløb.
Første og sidste undervisningsdag fremgår af Musikskolens hjemmeside.
Ferie og fridage følger stort set Brøndby skolevæsens ferieplan. (Se Musikskolens ferieplan på hjemmesiden)

§3:
1. Indmeldelsen er bindende for hele Musikskolens undervisningsperiode.
Indmeldelse skal ske online.
Eventuel udmeldelse kan finde sted i forbindelse med de 4 betalingsrater (se §6). Musikskolen skal have modtaget udmeldelsen senest 15. August, 15. oktober, 15. januar eller 15. marts, ellers hæfter man for den nye rate.
Udmeldelse kan kun ske via elev log-in i Speedadmin (adgang via hjemmeside) eller ved skriftlig henvendelse til Musikskolens kontor (mail eller brev).
Udmeldelse til læreren er ikke gyldig udmeldelse.
Udmeldelse er først gyldig når der er modtaget en kvittering fra Musikskolens kontor (mail).

2. Den generelle tilmeldingsfrist samt frist for rettidig gentilmelding vil fremgå af Musikskolens hjemmeside.

§4:
Elever optages på Musikskolen efter følgende prioritering.
1. Igangværende elever, der gentilmeldes før gentilmeldingsfrist på samme fag.
2. Grundskoleelever som skal have instrumentskift til instrumentalundervisning som tilmeldes før tilmeldingsfrist.
3. Elever der tilmeldes før tilmeldingsfrist som har haft orlov f.eks. pga. efterskole.
4. Elever som gentilmelder sig til ventelisten og nuværende elever der ønsker instrumentskift – tilmeldt før tilmeldingsfrist.
5. Nye elever på ventelisten tilmeldt før tilmeldingsfrist.
6. Nye og gamle elever som er tilmeldt efter tilmeldingsfrist efter "dato for tilmelding”.

Prioriteringen af elever til grundskolehold kan afviges af hensyn til holdsammensætning.

Elever kan optages på venteliste til et instrument fra det skoleår hvor de starter i 1. klasse.
Hvis eleven ønsker at spille flere instrumenter, kan man tidligst starte på instrument nr.2 efter 3-4 års undervisning på hovedinstrumentet.

§5: 
Musikskolen tilbyder en musikalsk uddannelse.

For at sikre elevens musikalske udvikling og da undervisningen og koncerter foregår i et forpligtende fællesskab er der mødepligt til aktiviteterne på Musikskolen.

For instrumentaleleverne skal undervisningen ses som et samlet tilbud som ud over den ugentlige undervisning i såvel hold, instrumental og sammenspil også omfatte koncerter, workshops, weekendture mm.
Instrumentalelever tilknyttes sammenspil i den gruppe, det orkester og/ eller kor, eleven efter aftale med instrumentallæreren er blevet henvist til efter en vurdering af elevens niveau.

§6:
Betaling:
Betaling opkræves forud i 4 rater, der forfalder 1. september, 1. november, 1. februar og 1. april i sæsonen.
Betalingen opkræves via kommunens opkrævningsafdeling via e-boks, e-kort i netbank, eller PBS.
Restance medfører, at eleven udelukkes fra undervisningen. Eleven, eller søskende, kan ikke optages til undervisning, hvis familien har restance til Musikskolen. Restance inddrives ved retslig incasso.

1. Der ydes søskendemoderation til elever der modtager instrumentalundervisning eller grundskoleunderundervisning.
1. Søskendemoderation gives til elever under 21 år, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse. Elev tilmeldt det dyreste musikfag yder fuld betaling, øvrige søskende får 33% rabat på prisen for undervisningen.
2. En elev kan højst få rabat for 1 fag.
3. Søskendemoderation ydes kun hvis der anvendes samme betaler.
4. Der opkræves rykkergebyr på 100,- kr. ved for sen betaling.

§7:
Friplads:
Det er muligt at søge ½ friplads til instrumentalelever. Fripladsgrænserne følger grænsen for friplads i SFO. Musikskolen har mulighed for at tildele maksimalt 10 fripladser pr. sæson.

§8:
Sygdom og fravær:
1. I tilfælde af lærerens fravær vil Musikskolen sende afbud via SMS
2. Musikskolen kan aflyse undervisningen 3 gange (for talent-elever 2 gange) uden der gives erstatningstimer eller en forholdsmæssig refusion af elevbetalingen.
3. Tilbagebetaling sker kun til elever der er aktive ved sæsonens afslutning. Beløb under 125,- kr. refunderes ikke.

4. I tilfælde af elevens fravær skal der meldes afbud til læreren eller Musikskolen. Eleven har intet krav på at få den forsømte lektion erstattet eller elevbetaling refunderet. Dette gælder også ved deltagelse i lejrskole, skoleudflugter og lignende.
5. Hvis en elev på grund af sygdom eller lignende forsømmer undervisningen en måned eller derover, kan betalingen for det pågældende tidsrum bortfalde (dog max. to måneder). Det er en betingelse, at forsømmelsen meddeles skriftligt til Musikskolens kontor så snart man er klar over, at den bliver af længere varighed.

§9:Hvis en elev på grund af ustabilt fremmøde, manglende engagement eller dårlig opførsel ikke får noget ud af undervisningen, forbeholder Musik¬sko¬len sig ret til efter samråd med forældrene at udmelde eleven fra Musikskolens undervisning.  §10:Musikskolen forbeholder sig ret til i løbet af sæsonen at æn¬dre holdsammensætninger, tider og steder for undervisningen.  §11:Udgiften til undervisningsmaterialer (noder mv.) betales af eleven.

Marts 2017.