Skip to main content

At være musikskoleelev

Som elev i Brøndby Musikskole er det vores drøm, at du fra start oplever et stærkt fællesskab om musikken. Uanset om du går på et af vores hold for mindre børn eller er soloelev på et instrument, så er musik noget, vi er sammen om. Det forpligter lidt, for det er nu en gang bare sjovere, hvis man husker at dukke op, og hvis man sørger for at få øvet lidt på sine ting. Til gengæld tilbyder vi en lang række af arrangementer og aktiviteter for dig, uanset hvilken aldersgruppe, du er i. For at sikre et godt musikliv med masser af koncerter og hygge, er det derfor også vigtigt, at alle soloelever spiller med i et band, en gruppe eller et orkester. Alt det snakker vi med dig om undervejs og hjælper dig godt på vej.

Alle børn og unge er velkomne i Musikskolen, uanset baggrund og forudsætninger. Vi er stolte af at have stor forskellighed i vores elevgruppe, og vi er glade for alle vores elever – både dem, der kan en hel masse, og dem, der starter helt fra bunden og måske ikke har forældre, der selv spiller musik.

Det er vigtigt at du læser vores fulde reglement igennem, inden du tilmelder dig.

Velkommen i Musikskolen