Du kan til enhver tid melde dig ud, vi skal have din udmeldelse senest 14 dage før en opkrævning, hvis du skal undgå at betale den. Melder du dig ud senere, kan du aftale med din lærer og kontoret, om du vil benytte dig af pladsen i den periode du så betaler for.
FAQ
Hvor længe binder jeg mig for, ved tilmelding?
Skal jeg ha mit eget instrument, eller kan jeg låne et af Musikskolen?
Hvis du skal gå til klaver, skal du ha et klaver derhjemme. Vi udlejer heller ikke trommesæt, men alle de andre instrumenter kan lejes hos os. Og dog, blokfløjter kan købes, dem lejer vi ikke ud igen og igen.
Hvor meget skal jeg kunne i forvejen?
Ikke noget! Du kan starte hos os uden at kunne læse noder eller spille et instrument –det er jo det vi skal lære dig!
Er det vigtigt at gentilmelde sig?
Ja! Når du gentilmelder dig, beholder du egentlig bare din plads, også selv om det ”bare er på ventelisten”. Når gentilmeldings fristen er overskredet, så sletter vi de elever på ventelisten, som ikke er gentilmeldt. Dermed mister du din plads i køen.
Jeg står på venteliste, hvordan får jeg besked om, at der er plads til mig?
Når der er en ledig plads kigger vi på hvem der står på ventelisten, og ringer eller skriver til den der står først, og spørger om vedkommende vil have pladsen.
Kan jeg selv vælge hvornår jeg vil til undervisning?
Vores undervisere er på Musikskolen på faste dage, og nogle lærere underviser på forskellige steder de dage de er her. Når sæsonen skal til at starte, så kontakter vores undervisere eleverne, og spørger hvilke tidspunkter eleverne kan komme til undervisning, og hvilket sted, hvis læreren underviser flere steder. På den måde kan du selv være med til at vælge.
Hvis du bliver tilbudt en plads midt i sæsonen, når lærerens skema er lagt, kan det være en helt fast tid vi kan tilbyde, så hvis du ikke kan lige den ugedag og på det tidspunkt, så kontakter vi den næste på ventelisten.
Skal jeg starte på et værkstedshold?
Det vil vi anbefale, for det kan være rart at have nogen at følges med, og grine sammen med, når noget er nyt og svært. Men det er ikke altid det passer med et værkstedshold. Hvis du er meget ældre end de andre på værkstedet, eller de har været i gang i en længere periode, så er det måske bedre at starte til solo undervisning. Det er heller ikke altid vi kan tilbyde værkstedshold på alle instrumenter –men så giver det jo sig selv.
Når vi planlægger sæsonen, så sørger vi for at der er lige meget undervisning, uanset hvilken ugedag du skal til undervisning. Flere af forårets helligdage ligger på mandage, så det kan være svært at få eksempelvis lige mange mandage og onsdage, derfor kan der være en undervisningsfri dag i løbet af sæsonen –for så får alle lige mange undervisningsgange.
Hvis du går til solo undervisning, så forventer vi, at du deltager i et af vores sammenspils tilbud. For nogle instrumenter er sammenspilstilbuddet et band eller orkester, for andre er det lørdags undervisning for andre der spiller det samme instrument som du selv gør. Sådan er det eksempelvis på klaver, fordi vi har mange klaver elever, og der er ikke brug for flere pianister i de fleste bands. Hvorimod det kun lyder godt hvis der er mange trompeter i big bandet.
Går du på et værkstedshold, er I allerede flere sammen til undervisning, så det er ikke nødvendigt med et sammenspil ved siden af.
Hvorfor snakker I så meget om sammenspil?
Fordi det er fedt at spille sammen med andre! Når du spiller sammen med andre skal du kunne mere end bare at spille efter noder. Det bliver pludselig vigtigt at du holder tempoet og du skal lytte efter om de andre følger med. Alt det er svært at øve sig på, hvis man ikke spiller sammen med andre -og så er det sjovt at spille koncerter sammen og mødes hver uge på Musikskolen.
Du kan gå til forældre-barn rytmik inden du starter i skole. Når du starter i 0.klasse, så kan du gå til musik og bevægelse -det kan du også i 1. klasse.
Fra 1. klasse kan du tilmelde dig instrumentalfagene, det er både solo undervisning og værksteds hold.
Derfra er det bare at starte igen hvert år i slutningen af august, lige indtil du fylder 25 år.
Kan jeg tilmelde mig flere ventelister?
Ja, det kan du! Og vi vil gerne have du har flere fag på ventelisten, og meget gerne prioriterer fagene, så vi hurtigere kan tilbyde dig undervisning.
Ja, det har vi! Vi bruger mest mobilpay til betaling af undervisningsmaterialer, så som nodebøger, blokfløjter, trommestikker eller blade til klarinet og saxofon.
Det er ikke muligt at betale for undervisning via mobilepay.
Vores mobilepay har nr. 828812
Jeg har meldt mig ud, får jeg penge tilbage?
Det gør du ikke. Du kan melde dig ud op til en betaling (senest 14 dage før) så slipper du for den næste opkrævning -så uanset hvornår du melder dig ud, skal du højst betale for 3 måneders undervisning.
Til gengæld er det gratis at stå på venteliste, og vi opkræver ikke administrationsgebyr.
Kan jeg bruge fritidspas til Musikskolen?
Ja, det kan du! I fritidspas ordningen kan du få op til 2000kr til Musikskolen. Du skal oplyse dit fritidspas nummer, så vi kan opkræve kommunen for din betaling. Du skal være opmærksom på, at fritidspasset følger kalenderåret, så der skal søges om et nyt midt i vores sæson, for at få dækket alle 4 opkrævninger.
Det hele kan vi hjælpe dig med.